Lær at drikke
med måde

Forside


Test dig: Drikker du for meget?
     - Tag ADS testen
     - Svar på testen

Læs uddrag af  bogen
    - Artikler og interviews
    - Køb bogen her

Lær om metoden
    - Stil spørgsmål om metoden
    - Hent bogens skemaer her

Diskussionsgrupper

Konsultationer og kurser

Foredrag

Fortæl om dine erfaringer

Links

Kontakt os


Lær om metoden
”Lær at drikke med måde” er baseret på en videnskabeligt underbygget tankegang, som bl.a. er udbredt i England og Australien, og som også er ved at vinde fodfæste i USA. Grundtesen lyder således:

Med mindre dit misbrug er blevet så omfattende, og har været så langvarigt, at der er tale om decideret afhængighed, er der ikke tale om en sygdom, men derimod om en tillært vane, eller måske rettere uvane, der kan ændres (aflæres), hvis du har den nødvendige viden, lyst og vilje.

Eksperter efterlyser et tilbud som dette
Da bogen blev offentliggjort, var der i Jyllands-Posten (24. februar 2008) et interview med Kit Broholm, der er specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen. Hun slog til lyd for, at der i Danmark bør fokuseres mere på folk med et lettere overforbrug. 
»Der bør være et meget let tilgængeligt tilbud om rådgivning til mennesker, der på et tidligt tidspunkt ønsker at justere deres alkoholvaner - svarende til et ryge-stop-tilbud. Det kan f.eks. være netbaseret rådgivning, selvhjælpsmateriale eller rådgivning i et sundhedscenter i forbindelse med anden sundhedsrådgivning. Hvis det etableres, vil mange kunne hjælpes og behøver ikke nødvendigvis at ryge på vandvognen,« siger hun. 
Samme holdning havde Mads Uffe Petersen, der  er forskningslektor på Center for Rusmiddelforskning. Ifølge Jyllands-Posten vurderer han også, at tærsklen for, hvornår man henvender sig, er for høj. 
»Det er vigtigt, at vi får en samfundsmæssig diskussion af det at være alkoholiker. Det kan forhåbentlig være med til at afmystificere området, så flere kan komme tidligere i behandling,« siger han. 
Mads Uffe Petersen mener, at mange vil kunne få et kontrolleret forhold til alkohol, hvis problemet fanges i tide. 
»Hvis du først er kommet ud i et afhængighedsforhold, er det som regel for sent. Men hvis vi får folk overbevist om, at det er okay at henvende sig til behandlingssteder med mindre problemer, vil en del af dem kunne lære at drikke med måde igen,« siger han. 
Læs hele artiklen ved at klikke her:
 

"Lær at drikke med måde" er det første redskab på dansk, der opfyldet noget af det, de to eksperter efterlyser. 

Jyllands-Posten har bragt et stort interview med bogens forfatter, hvor han fortæller om metoden og hvem, der kan have gav af den. Læs artiklen "Et alternativ til vandvognen" ved at klikke her:

Redskaber, der virker i andre sammenhænge
At lære at drikke med måde er ikke raketvidenskab, hvor du rammer forbi målet, hvis der er en lille fejl i den formel, du bruger. Der er heller ikke tale om en metode, der er baseret på en mystisk, halv-religiøs filosofi. Derimod er der tale om en række redskaber og metoder fra bl.a. kognitiv terapi, som i mange andre sammenhænge har vist sig at være et meget effektivt middel til at ændre (u)vaner og adfærd.

Mange tror fejlagtigt, at det at skaffe sig af med en dårlig og farlig vane som at ryge, at drikke for meget, at spise for meget og lignende alene handler om at have den nødvendige viljestyrke. Men rå viljestyrke er sjældent nok. Der er også brug for gode råd og praktiske redskaber for at nå i mål. Viljen og lysten til forandring skal selvfølgelig være til stede. Den skal du selv komme med. Den nødvendige viden og redskaberne forsøger denne bog at stille til rådighed.